Selvangivelse

Hvis du arbejder i udlandet – uanset om du er udstationeret eller du er lokalansat – skal du typisk lave en dansk selvangivelse. Denne skal indgives inden for de normale frister dvs. inden  den 1.5. ved normal selvangivelse og inden den 1.7.ved udvidet selvangivelse. Bemærk ved dette, at det afgørende her er, hvordan du har været forskudsregistreret i det relevante år. Du er først berettiget til en afleveringsfrist 1.7., hvis du har været forskudsregistreret med udvidet selvangivelse.

Under arbejde i udlandet vil du normalt være berettiget til reduktion i skatten som et minimum på din lønnen.  Størrelsen af skattereduktionen afhænger af den konkrete situation, herunder den danske skattepligt, husstand i Danmark eller i arbejdslandet, arbejdsperioden i udlandet og arbejdslandet m.v.

Vær opmærksom på at i fraflytningsåret og tilbageflytningsåret gælder typisk specielle regler for opgørelsen af dine indkomster og fradrag.

Selvangivelsen under arbejde i udlandet kan normalt ikke laves  elektronisk, idet  skattesystemerne typisk ikke tillader dette.

Hvis du har brug for hjælp til at udarbejde selvangivelsen under arbejde i udlandet, så kontakt Inwema på info@inwema.dk eller ring på tlf. 3269 3169 for at høre nærmere. Vi er skattespecialister på disse situationer og har mange års praktiske erfaring hermed.